Brunello bliver med rette kaldt Toscanas kongevin, og Campogiovanni fra San Felices bekræfter den royale status. På vingården lidt øst for byen Montalcino gror vinstokkene i sandet silt og lerjord blandet med sandsten, som er ideelle betingelser for Sangiovese-druen. Denne Brunello bliver lagret 36 måneder på slavonske egefade og 12 måneder på flaske. I glasset har den en dybrød farve, og aromaen rummer mørke bær, lidt tobak og kaffe. Når vinen er i munden, opfatter du også Sangioveses typiske noter at chokolade og vanilje. Tanninerne er tydelige uden at dominere og eftersmagen er lang og fyldig. Nyd den ved 16-18°C til fx lam, and og braiseret kød.<BR><BR><H2>Om producenten</H2><BR>Lidt øst for den italienske by Siena i Chianti Classico-området ligger Agricola San Felice, som har en årelang tradition for vinfremstilling. I 1968 startede et nyt kapitel med øget fokus på en bedre kvalitetsproces, intensivt arbejde i marken og store investeringer på vingården. Og i samarbejde med universitetet i Firenze, bliver der i dag også arbejdet med studier af druer og genskabning af gamle, glemte sorter. Deres 140 ha vinmarker har en kalkholdig jord med sandede aflejringer, som vinstokkene stortrives i.