Okseculotte bliver skåret fra koens yderlår ved lårtungespidsen med et lige og lodret snit. Det er meget fint kød med en god kødstruktur og smag samt med fedt på toppen. Okseculotte fra Ludvig er ideel at anvende som hovedelement på en udsøgt middagstallerken med krydrede kartoffelbåde, en grøn salat samt en fyldig sauce, der fuldender det hele.

Soignér stegen, rids fedtsiden og krydr alle siderne med salt og peber. Brun culottestegen godt af på begge sider og tilsæt eventuelt et par kviste timian, hvis du ønsker lidt ekstra smag. Kom stegen i almindelig ovn ved 180 °C i omkring 50 minutter eller indtil den har en kernetemperatur på 56 °C, som er et rosa resultat.

Om Ludvig

Ludvig er særligt udvalgt kvalitetskød, og sådan har det været siden 1960. Det skyldes, at Ludvig sætter meget skrappe krav til kvaliteten, og derfor selv tager hånd om udvælgelsen og modningen af al kød. På den måde er du garanteret et mørt stykke kød med masser af smag, kraft og saft, når du vælger Ludvig i køledisken.